Faciliteter

På gården findes mange eksklusive faciliteter, som er tiltænkt som en mulighed, hvis man ønsker at forkæle sin hest yderligere.

Samlet set råder Slangerupgaard over 2 stalde med plads til 15 heste i den lille stald og 23 heste i den store stald.
Der er 2 ridehuse på gården, et 20X40m og et spritnyt 20X60m ridehus, begge med fiberbund. Derudover er der et skridtbånd og en walker til rådighed.

Slangerupgaard har også en topmoderne wellness afdeling med spa, aquatrainer, vibrationsbånd og Bemer Vet dækken.

Der er solarieplads og vaskepladser i den store stald, omklædningsrum med bad, toiletter og den skønneste udsigt i Restaurant Loungen, som ligger på 1. sal, hvorfra man kan se ned til ridehallen, eller kigge ud over Haraldsted sø.

Der er en udendørs ridebane med målene 20X60m og mulighed for skønne rideture i naturen enten på landevejen, eller på de tilhørende ridestier langs Haraldsted sø.

Der er også en afdeling som varetager dækkenvask. Her kan man få vasket dækkener og underlag med tilhørende tørrestativer.

Gården råder også over en overdækket Walker, med mulighed for longering i midten på fiberbund.

Mulighed for at benytte vores Helse afdeling, hvor der er spa, vandbånd, rystebånd og solarie. Læs mere herom under menuen Strong Horse.

Ønsker du at gøre brug af vores ridehuse og udendørs ridebane, selvom du ikke har din hest opstaldet på Slangerupgaard, har du mulighed for at leje adgang til disse på månedsbasis.